• – Body Electric

    Dawa består af Niels Ulbrandt (laptop og keyboards) og Søren Frieboe (vokal, koto, fløjter, overtonesang og percussion).

    Dawa spiller akustisk / elektronisk verdensmusik og har udgivet CD’en “Body Electric” hvor både den tibetanske nonne og chantmaster Ani Choying Drolma og den danske super-percussionist Marylin Mazur medvirker.

    Begge musikere har en baggrund indenfor jazzen;

  • Niels Ulbrandt bl.a. som medlem af fusionsorkestret Music Spoken Here.
    Søren Frieboe som sanger bl.a. med Radioens BigBand, Tom Harrel, Billy Hart og Butch Lacy.

    I deres duo-samarbejde har de valgt at arbejde i grænselandet mellem den meget kropslige, afrikanske tradition og den mere meditative, østlige, med fodfæste i deres egne nordiske rødder.

    Dawa spiller normalt op til dans i danceclubs hvor deres brug af den nyeste teknologi gør at ikke bare dansen kan lade sig inspirere af musikken, men også det omvendte.

  • Ved brug af livesampling og livelyd-bearbejdning kan alt foregå i nuet.
    Koncerten spænder fra det stille og mediterende til det mere udadvendte og dansende.

    Dawa betyder ”Måne” på tibetansk, ”Medicin” på swahili og ”Invitation” på arabisk, men det er faktisk også er noget man råber til sine slædehunde på Grønland hvis de ikke opfører sig ordentlig, noget i retning af “Stop så!” eller “Kan du så lige…!” – endnu en dimension til navnet.


Verdensmusik-magasinet Djembe kvitterede med 5 ud af 6 mulige og skrev bl.a.:

“…et dragende album, der når langt ud over Danmarks grænser.”

“…en af årets væsentligste danske udgivelser inden for genren…”

“.noget af det mest overbevisende, Danmark har hørt siden Sorten Muld”